Information på sydsamiska

Information på sydsamiska

Suarsan tjïelte saemie reeremedajvine tsïengelen 1 biejjiem 2010 sjïdti. Tjïelten barkose daate dovne orre haesteme jïh dïedte sjïdti. Aalkovijstie ibie nahkesjh gaajhkh krïbpesjh darjodh. Mohte edtjebe dorjedh daam maam buektebe jïh buerie molsehthlaakan saemiengïelese dovne åvteskuvlesne jïh båarasåapoehåhkosne bigkedh. 

 

Lea aaj vihkeles saemiengïelem tjïelten bïevnesisnie, skïeltide jïh gaajhkh jeatja sijjine gusnie gåarede gåhtsajehtedh.

 

Suarsan tjïelte lea aaj ektieraeriedåehkiem sjïehtedamme, gusnie sïjth, saemie siebrieh jïh saemiesiebrie leah meatan. Daam lea dorjeme dan åvteste saemie eajhnah  sijhtieh gosse tjïelte barka saemiengïelem gorredidh jïh evtiedidh.

 

Tjïelten tjelmijste vuejnebe dam orre laakem jïh dah dïedth siebriedahkese juktie saemiengïelem evtiedidh jïh saemiej reakta maanah – jïh båarasåapoehoksem jïjtsh gïelese goh vihkeles jïh vihties sïlle siebriedahken övtiedimmesne.

 

 

 

 

 

Förvaltningsområden

Reeremedajvh

 

Karta

Bildtext:  Guvvietekste: Suarsan tjïelte lea akte dej 19 saemie reeremedajvijste. 

 

 

Statsbidrag

Staaten dåarjoe

 

Tjïelti saemie reeremedajvine fïerhten jaepiem staatedåarjoem åadtjoeh dej åasa jeanaj åvteste maam tjïelth utnieh guktie maehtieh saemien gïelem dåarjodh mïetes-lohke orre laakine

Fïerhten tjïelte edtja nasjovnen unnebelåhkoej ektine daerpies voetem tjïeltesne vuejnedh guktie daejrieh guktie dåarjoem saemiengïelese nuhtjedh. 

 

Suarsan tjïelte fïerhten jaepiem dåarjoem 660 000 kråvnah åådtjoe.

 

 

Bakgrund

Duekehke

Unnebelåhkoepolitike lij tseegkesovveme goh politihkedajve jaepien 2000 gåessie Svöörje nännoesti dam Europaraerien bäjngolds-konvensjovnem dej nasjovnelle unnebelåhkoe vaarjelimmiej bïjre jïh dam europeejen njoelkedassem dan laantedajven- jallh unnebelåhkoej gïeli bïjre. Vuepsiem dejnie svöörjen unnebelåhkoejpolitihkine lea vaarjelimmiem vedtedh dejtie nasjovnelle unnebelåhkojde, jïh nännoestidh dej nuepieh meatan årrodh/tsevtsedh jïh dåarjodh dejtie historiske unnebelåhkoe-gïelide juktie jielije edtjieh årrodh. Svöörjen nasjovnelle unnebelåhkoeh leah judarh, romerh, saemieh, svöörjesåevmie- jïh tornedaalen almetjh.

 

Unnebelåhkoegïelh leah jiddisch, romani chib, saemien, såevmien gïele jïh meänkieli.

 

Dååjrehtsh vuesehtieh guktie dejtie unnebe-låhkoej vuepside geerve jaksedh jïh sjiehteles krööhkestimmieh ij leah dorjesovveme dejtie nasjovnelle unnebelåhkoej daerpiesvoetide.

 

Europaraerie lea sov gïehtjedimmesne dan svöörjen unnebelåhkoepolitiken bïjre vuesiehtamme daerpiesvoeth ovmessh bueriedehtemistie gellieh dajvine.

 

Reerenassen unnebelåhkoepolitihke sojhkesjen sisvegisnie lea barkoesoejhkesje ihke:

 

  • buerebe-laakan Europaraerien unnebe-låhkoekonvensjovni mietie öörnedh veasodh
  • buerebe öörnemem dan unnebelåhkoe-politihkese geehtedh
  • vuastalestedh diskrimineringe dejstie nasjovnelle unnebelåhkojste
  • nännoestidh dej nasjovnelle unnebelåhkoej jijtjefaamoeh aaj tsevtsemasse dovne
  • freemjedh nasjovnelle unnebelåhkoegïeli gorredimmieh.

 

 

 

Dina rättigheter

Dov reaktah

 

Datne gie saemie leah Sveerjen nasjovnelle unnebelåhkosne.

Jih jiddische, romani chibe, saemien, såevmien giele jïh meankielin nasjovnelle unnebelåhkoegïelh leah.

 

Goh nasjovnelle unnebelåhkoe vihkeles daejredh mah dov reaktah leah jih magkerh  kriebpesjimmeh maahtah dov tjïeltese jallh jeatjah byjjesfaamojde biejedh.

 

Voestegh goerehteh jis dov tjielte reeremedajvesne lea juktie desnie dov reaktah maehtieh sjïere nännoestimmesne årrodh.

 

Eeremes maahtah jillebe kriebpesjimmieh kriebpesjidh jis saemien, såevmien jallh meankielin gïelide soptsesth jïh reeremedajvesne årroeminie. Dah golme gïelh nännoestamme vaarjelimmieh utnieh. Dagkeres tjïeltesne datne reaktam åtnah dov gïelesne njaelmeldh jïh tjaeleldh byjjesfaamojde gaskesadtedh. Jalhts reeremedajven bäjngolen edtjh maehtedh dov gïelem nuhtjedh jis byjjesfaamoej leah barkijh gieh gielemaahtoem utnieh.

 

Jis edtjh reaktesne årrodh aaj reaktah åtnah toelhkem utnedh jïh dov ietnien-gïelem soptsestidh.

 

Rijhkebiejjien saadthalmetjh-, Justitiekanslere-, Försäkringekassa-, Skatteverkem-, jïh Diskrimineringeombudsålmam maahtah saemien jïh såevmien gïeline tjaeleldh gaskesadtedh.

 

Dïhte orre laake joekoen maanaj bijre vaarjele jïh dan gaavhtan maahta eejhteginie vaejtedh maanahåksom abpe jallh biehkine saemien gieline åadtjodh reeremedajvesne.

 

Seammalaakan voereshoksesne, baarkijh edtjieh gååvnesidh gieh maehtieh saemien gielide soptsestidh. Jalhts aaj tjieltesne årroeminie mij ij reeremedajvesne leah datne reaktam åtnah voereshåkseh dov gïelesne utnedh jis barkijh gååvnesieh gieh gïelem maehtieh.

 

Bene dïhte orre laake ij aajve gïelen bïjre. Dah nasjovnelle unnebelåhkoeh edtjieh maehtedh abpe sijjen kultuvrem gorredidh jïh evtiehtidh. Jïh dïhte abpe Sveerjesne, gaajhkine tjieltine, jalhts aaj dejnie mah eah reeremedajvesne leah.

 

Dov tjielte dïedtem  åtna orre laaken bijre bïevnedh, jih mejtie dov reaktah leah. Vuartesjh bievneshtjåanhkoej mietie jïh voejhkelh lihkedajvesne eadtjalhgehtedh jïh goerehteh magkeres gyhtjelassh dijjieh maehtede evtiedidh. Dah nasjovnelle unnebelåhkoeh edtjieh aaj lihkesdajvi raarestallemedåehkine årrodh jïh maehtede gyhtjelassh lutnjedh jijtje dåehkien bijre.

 

 

 

 

Länkar

Svaalhtesh:


Länsstyrelsen i Stockholm = Leeneståvroe Stockholmesne

 

Sametinget = Saemiedigkie

 

Lagen om nationella minoriteter = Laakh nasjovnen unnebelåhkoej bïjre

Faktablad på sydsamiska = Deahpadimmieh åarjelsaemiengïelese

 

 

 

Förskola

Åvteskuvle

 

 

 

Naemhtie laakesne tjåådtje:

Gosse akte tjïelte reeremedajvesne sijjie åvteskuvledarjomisnie faala, dellie edtja skuvlelaakem mietie gosse åelie vaajta, sijjie åvteskuvledarjomisnie gusnie abpe jallh stuhtje darjomistie edtja saemiengïelesne årredh.    

 

Daate soptseste Suarsan tjïelte edtja åvteskuvledarjome saemiengïelese öörnedh jis eejhtegh jallh åelie dam vaejtede.

 

Maanah edtjieh nuepiem utnedh jïjtsasse kultuvre identiteetem evtiedidh. Maanaj gïeleevtiedimmie lea vihkeles åvteskuvlesne. Åvteskuvle edtja vyöjhkesadtedh guktie maanah mah jeatja ietniegïele goh svïenskegïele edtja nuepiem åadtjedh dovne svïenskegïelem jïh jïjtsasse ietniegïelem evtiedidh.

 

 

 

 

 

Äldreomsorg

Båarasåapoehokse

 

Naemhtie laakesne tjåådtjoe:

Tjïelte reeremedajvesne edtja dïsse gie vaajta nuepien abpe jallh stuhtje hoksehtimmijste jïh skïemtjehåhkojste mij faalesåvva iktemierie båarasåapoehoksi barkijh mah saemiengïelem soptsestieh. Seamma lea tjïeltide reeremedajven ålkoelisnie, jis tjïelte barkijh åtna mah gïelem maehtieh.

 

Daate soptseste mijjieh dïedte utnebe båarasåapoehoksem saemiengïelese faaledh. Dïhte lea mijjese haesteme gosse jiermeste Suarsa lea voenetjïelte. Mijjieh edtjebe dorjedh daam maam maehtebe guktie båarasåapoe mah saemiengïelem soptsestieh edtjieh åadtjedh jïjtsasse ietniegïelem nuhtjedh. 

 

Mijjieh inventeringinie barkeminie juktie edtjebe buerie vuejnedh daerpiesvoetem bïjre åadtjedh. Daan bijjiem ibie maehtieh eensi laakan saemiengïelem båarasåapoehoksese gaarkedh. Mohte maehtebe, ikteraerine dejgujmie mah daarpesjh, annjebodts tjovtehkinie viehkiehtidh.

 

 

Språkservice på samiska

Gïelehoksehtimmie saemiengïelese

 

Naemhtie laakesne tjåådtje:

Aajne almetje reakta åtna saemiengïelem nuhtjedh gosse njaalmeldh jïh tjaaleldh ektievoetem reeremeåajvaladtjine vaalta. Daate dæjpa ieride gusnie aajne almetje lea paarhte jallh soptsestæjja paarhtese jis ierie lea reeremedajvese gårredamme.

 

Jis gie akth saemiengïelem dagkeres ieresne nuhtjie, dellie lea åajvaladtjen dïedte njaalmeldh vaestiedassem seamma gïelesne vedtedh.

 

Aajne almetje mij juridihkeles raerijem fååtese, reakta åtna tjaaleldh jarkoestimmiem dah nænnoestimmie jïh nænnoestimmien tjïelkedimmien mietie saemiengïelese åadtjedh gosse gihtjie.   

 

Åajvaladtje edtja aaj pryövedh aajne almetjem daejtie gïelide dïervesjidh. Reeremeåajvaladtjh edtjieh aaj  vuesiehtidh barkijh jaksoesmieresne mah saemiengïelem maehtieh gosse daerpies aajne almetjasse åajvaladtjine gaskesadtedh.

 

Daate soptseste mijjieh dïedtem utnebe gïelehoksehtimmiem saemiengïelese öörnedh juktie dåastobe dah daerpiesvoetide mah saemie tjïeltesne utnieh.

 

Gïelehoksehtimmie saemiengïelese gåarede gellien laakan öörnedh.

Datne gie saemiengïelem sæjhta nuhtjedh maahtah ektievoetem mijjine tjïeltesne vaeltedh. Dellie maehtebe ektesne barkedh jïh tjovtehkem gaavnedh,  jarkoestimmie viehkine dovne noerhte-, åarjel jïh upmejen saemiengïelese vaeltedh. 

 

 

 

 

Samråd

 Ikte-raerie

 

Naemhtie laakesne tjåådtje:

Reeremeåejvieh edtjieh nasjonaale unnebelåhkojde nuepien vedtedh aamhtesi bïjre soptsestidh mah dej tsevtsieh jïh dan gåhkese gåarede unnebelåhkoen soptsestæjjine ektesne dagkeres gyhtjelassi bïjre rååresjidh. 

 

Suarsan tjïelte lea 2010-2012 jaepesne gellie tjåanghkoeh sïjti, saemiesiebriedahki jïh jeatja saemie siebriej soptsestæjjajgujmie tjïeltesne utneme. Golken asken 2011 aalkovisnie nænnoesnovvi saemie raeriem dorjedh.       

 

 

 

Länkar: = Leenkh

Handlingsplan